Motorydelse alene skaber ikke en dynamisk køreoplevelse – hertil kræves også en effektiv metode til at bringe alle kræfterne ned på asfalten. 7-trins sports-automatgearkassen med dobbeltkobling lader ikke energien være uudnyttet et eneste sekund.
Mere
To koblinger skifter frem og tilbage mellem to gearaksler: En aksel til de lige gear 2, 4 og 6 og en til de ulige gear 1, 3, 5 og 7. Hvis BMW 3-serie Coupé eksempelvis accelererer i tredje gear, er fjerde gear allerede koblet til. De to koblinger skifter så – helt uden vibrationer og uden at afbryde trækkraften – på få millisekunder fra den ene aksel til den anden. Du oplever således en accelerationsevne, som du normalt kun finder i sportsvogne. Og da hurtigere gearskit er ensbetydende med et lavere friktionstab, har du med sports-automatgearkassen sparet 0,2 liter benzin, hver gang du kører 100 km.
Takket være gearskiftekontakterne behøver du heller ikke ved manuelle gearskift at fjerne hænderne fra rattet. Når du træder på bremsen, tilpasses motorens omdrejningstal aktivt til næste gear, hvilket giver baghjulene bedre vejgreb og optimal stabilitet.
Den følgende side indeholder omfattende videosekvenser. Med en langsom internetforbindelse (fx modem eller ISDN) kan det tage lang tid at indlæse siden.