Stram og blød, let og hård, dynamisk og sikker. Det er de modsætninger, som undervognen i BMW 5-serie Sedan forsøger at mestre. Dobbeltledsfjederbensforakslen og integralbagakslen i aluminium klarer opgaven til UG med kryds og slange.
Mere
Kørekomfort er også et spørgsmål om støj. Den patenterede integralbagaksel i aluminium isolerer svingningerne fra vejen og drivlinjen uden at give køb på kørestabiliteten eller rullekomforten. Bagakslen er konstrueret i en aluminiumlegering og udviklet til bedre kraftoverførsel og øget komfort. Egenskaberne kan forbedres med den integrale aktive styring, Adaptive Drive og luftaffjedring.
Dobbeltledsfjederbensforakslen holder forhjulene solidt mod vejen. Affjedringen reagerer blødt på enhver ujævnhed, og hjulene følger styretøjets bevægelser ultrapræcist. Opbygningen i aluminium gør konstruktionen ekstra stiv og let og reducerer effektivt kollisionsenergien i forbindelse med en ulykke, hvilket bidrager til at beskytte passagererne i bilen. Sportslige manøvrer foretages med lethed, uden at belaste passagererne med usportslige rystelser.
Den følgende side indeholder omfattende videosekvenser. Med en langsom internetforbindelse (fx modem eller ISDN) kan det tage lang tid at indlæse siden.