Hvordan vil du køre i dag? Standardudstyret Driving Experience Control gør hele forskellen. Indstil BMW 5-serie Sedan, så den passer til dine ønsker – eller dine passagerers ønsker.
Mere
Et tryk på Driving Experience Control-knappen ved siden af gearstangen ændrer køreglæden fra COMFORT til SPORT: Motoren reagerer mere spontant på speederbevægelser, 8-trins-automatgearkassen med Steptronic arbejder i et bredere omdrejningsområde, inden den skifter hurtigt og sportsligt til næste gear. Samtidig strammes styretøjet og undervognen op. Tryk igen. Funktionen SPORT+ indstiller Dynamic Stability Control til at tillade kontrollerede udskridninger inden for grænserne af, hvad der er fysisk muligt.
Under speedometeret kan du altid se, hvilken funktion der er valgt. Med iDrive-controlleren kan du i SPORT-indstillingen hurtigt konfigurere drivlinjen og undervognen helt individuelt, fx til dynamisk kørsel på dårlige veje.
Med udstyret Dynamic Damper Control udvides antallet af kørselsfunktioner med COMFORT+, som ikke mindst passagererne værdsætter på lange ture.
Den følgende side indeholder omfattende videosekvenser. Med en langsom internetforbindelse (fx modem eller ISDN) kan det tage lang tid at indlæse siden.