Gennemprøvet, men med fortsat udviklingspotentiale: Forbrændingsmotoren rummer fortsat et stort potentiale. For hver ny motorgeneration flytter ingeniørerne hos BMW grænserne for, hvad der er muligt, og gør motorerne stadigt mere dynamiske og effektive.
Mere
Innovationer og finjusteringer er opskriften på effektive motorer. Dertil hører teknologier som direkte benzinindsprøjtning og Common Rail, turboladere med justerbar geometri eller Twin Scroll-indsugning. Motorelektronik med flere processorer, som reagerer på enhver situation inden for et splitsekund. Disse teknologier gør det muligt at udvikle mere ydelse end nogensinde før fra mindre og lettere motorer.
Det er detaljerne, der tæller. For eksempel en drivrem, der vejer mindre og holder længere. Eller letløbsolie, som når hurtigere op på driftstemperatur og således hurtigere reducerer friktion. Hver for sig sparer disse tiltag et par milliliter brændstof på 100 kilometer, men samlet i konceptet BMW EfficientDynamics bliver det til flere liter.
Den følgende side indeholder omfattende videosekvenser. Med en langsom internetforbindelse (fx modem eller ISDN) kan det tage lang tid at indlæse siden.