Designerens ide afsløres allerede ved første blik. Det er resultatet af et trænet øje, der har set stort set alle mulige farvenuancer, og en hånd, der har mærket så godt som alle materialer. Kun det bedste læder har fundet vej gennem nåleøjet, og det dækker næsten alle flader i kabinen – i en kombination af klassisk sort og den brune nuance Cohiba Brown. Hvide syninger fremhæver kanterne på instrumentbrættet og sørger for kontrastrige detaljer på sportssæderne i smidigt Merino-læder. Den antracitgrå interiørliste i ægte træ Fineline midt på instrumentbrættet er det perfekte supplement til det mørke læder.